Der findes utroligt mange musiktilbud på internettet. Et af de særligt gode steder er Last.fm, der blandt andet tilbyder at oprette din egen musikkanal med præcis den musik du kan lide. Men siden giver dig også inspiration til at finde interessante kunstnere som minder om det du kender.
www.last.fm
Siden er meget nem at bruge. Søg på en kunstner/band og straks vil du få oprettet en kanal efter din smag. Men vil man virkelig have noget ud af denne netradio så skal man oprette sig som bruger og downloade et lille stykke software som har til opgave at finde ud af hvilken musikprofil du har. Programmet spioner så at sige på din pc, og finder ud hvilken musik du hører og sender derefter informationer tilbage til siden. Du har også mulighed for at dele din musiksmag med andre brugere og opdage ny musik samt andre brugere med samme musiksmag.
Indsæt en musikkanal i din blog
1) Start med at vælge "Music" i Last.fm´s topmenu. Der dukker en søgeboks op, hvor du kan søge på kunstner, albumtitel, tags mm.
2) Søg på en kunstner eller gruppe, du synes om. På resultatsiden vil der optræde navnet på din kommende radio. Klik på drop down-menuen "Embed" og vælg her "Embed on Blogger".
3) Herefter bliver du sendt over i Last.fm´s widgetafdeling. Siden har overskriften "Share your music anywhere!"
4) Vælg farve/størrelse eller autostart til din radioafspiller, og fremstil den kode, du skal kopiere til din blog - Klik på "Embed it - show me the code".

5) En ny side åbnes. I den grå box under overskriften "Here´s your code to copy and paste" venstreklikkes og alt bliver markeret. Klik derefter på højre musetast og vælg kopier.
6) Log på blog (din egen altså). Vælg Layout og Tilføj sideelement. I popup-fortegnelsen kaster du dig over elementet HTML / Javascript. Klik på Føj til blog. Ny side toner frem. Giv din radio en titel og i feltet med overskriften Indhold kopierer du din Last.fm-kode ind. Gem ændringer og ud.
Når det er på plads, har du din egen musikkanal, brugerne af din blog kan lytte til, mens de læser dine indlæg.
Prøv selv at undersøge hvad last.fm indeholder. Du kan evt. selv prøve at installere programmet der gør siden i stand til at skabe din personlige musikprofil.